Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolestart og overgange

Fra børnehave til Stjærskolen - Overgangsprojekt

Børns overgang fra dagtilbud til skole er en betydningsfuld tid.
Det er både farvel til yngre venner, kendte voksne og vante rammer og goddag til nye.

Den gode overgang begynder længe før første skoledag og begynder med børnenes trivsel i dagtilbud og deres forestillinger om skolen.

God trivsel skabes i et samarbejde mellem forældre, børnegruppen og børnehave/skole.

For at sikre at de kommende 0.klasses elever får en god overgang og de rigtige forestillinger om det at gå i skole og SFO, har skole, SFO og børnehave fokus på nedenstående aktiviteter inden skolestart: 

Besøgsdag

De kommende 0.klasser besøger skolen med forældre og deltager i en halv skoledag.Her er der mulighed for at se nærmere på skolelivet. Vi har god erfaring med at forældre og børn deler denne oplevelse og dermed har en fælles oplevelse man kan snakke om.

Brev fra den kommende venskabsmakker.  

I løbet af maj måned vil de kommende 0.klasser modtage et brev fra den kommende venskabsmakker i nuværende 4.kl.
Her vil eleven skrive en lille besked, måske tegne en lille tegning og byde dem snarligt velkommen til skolen.
Vi vil gerne sikre at de kommende 0.klasser allerede inden skolestart ved hvem der er venskabsmakker efter sommerferien.

Aktivitetsdag i SFO

Her vil de kommende 0.klasser deltage i en hyggelig aktivitetsdag dag i SFO. Der er fokus på sjove aktiviteter og der er mulighed for at lege og prøve de mange nye ting på skolen og i SFO. Børnene skal hentes i SFO’en denne dag.

Besøg i børnehaven

I foråret besøger Susanne Ildkuglerne i Stærekassen.
Her kan hun se børnene i leg, se deres hverdag, få en snak og lære dem lidt at kende. Ildkuglerne laver, som en del af deres læringsblomst, et personligt mål for deres skolestart sammen med Susanne. Læringsblomsten får Ildkuglerne med fra børnehaven ved skolestart.

Venskabsmakker på besøg

Når vi nærmer os skolestart besøger den kommende venskabsmakker børnehaven.
Her er der måske tid til en hurtig leg eller et gensyn med børnehaven for de ”store” elever.

Herefter følges de to venskabsmakkere, sammen med en pædagog fra børnehaven og en lærer fra skolen op til SFO, hvor den står på leg og hygge med venskabsmakkeren.

Denne dag afholdes også forældremøde med informationer fra SFO.

Efter skolestart

Ca. 5 uger efter skolestart deltager der en børnehavepædagog i undervisningen 2 dage fra kl. 8-11.
Dette for at sikre lidt genkendelighed i den nye skoleverden, men det giver også muligheden for at overlevere små og store informationer. Her evalueres sprogvurderinger også, for at sikre at sprogindsatser i børnehaven har den ønskede virkning for jeres børn.

Til orientering deles informationer ikke uden forældrenes samtykke til dette.

Inden første aktivitet udsendes ovenstående forældrebrev med opdaterede datoer og tidspunkter.